
Pedellen
– rigtig håndværkerservice
Hvad kan jeg hjælpe med?
Min virksomhed pedellen.nu henvender sig både til private og firmaer, der ønsker en hjælpende hånd til praktiske opgaver. Jeg har faste aftaler med kunder, men kan også tilkaldes, hvis I står med et akut behov for assistance. Nedenfor kan I se nogle eksempler på, hvad jeg kan gøre for jer.
I hjemmet
Trænger træværket til maling? Løber toilettet? Pedellen.nu klarer almindelige vedligeholdelsesopgaver både inde og ude. Ring og fortæl mig, hvad I mangler hjælp til.
Vinterservice
Når frostgraderne sætter ind, står jeg klar til at rydde sne og salte, hvis I af en eller anden grund er forhindret i selv at løse opgaven.
Monteringsopgaver
Skal I have samlet jeres nye møbler, hængt billeder eller lamper op? Jeg snupper bore-/skruemaskinen og hjælper jer med at gøre-det-selv.
I haven
Pedellen.nu sørger for, at hækken bliver klippet, græsset slået og hvad I ellers har af ønsker, så jeres grønne uderum altid er præsentabelt.
Oprydning og bortskaffelse
Færdig med ombygning eller oprydning? Jeg stiller op med varevogn og trailer, så I kan slippe af med rod og affald.
Ejendomsservice
Pedellen.nu lever selvfølgelig også op til sit navn og servicerer bygninger og ejendomsselskaber. Ring og hør mere.

Om pedellen.nu
Mit navn er Lars Sallingboe
Jeg er oprindeligt uddannet VVS’er, men har startet pedellen.nu, fordi det giver mig mulighed for at lave mange forskellige opgaver for mange forskellige mennesker – og frem for alt fordi jeg kan lide at yde en god service.
Jeg har flere års erfaring som handyman i erhvervsmæssigt øjemed, men også i fritiden nyder jeg at bruge mine hænder. Derhjemme holder jeg mig beskæftiget med vores drivhus og urtehave, med biavl, ølbrygning og meget andet.
Som person er jeg fleksibel og omgængelig. Når I hyrer mig til en opgave, aftaler vi på forhånd, om der skal arbejdes på timebasis eller efter et fast tilbud. Giv mig et ring – så finder vi ud af, hvad jeg kan hjælpe jer med!
Adresse
Pedellen.nu
Skovbøllingvej 7
7300 Jelling
Kontakt
Lars Sallingboe
22 40 38 12
Åbningstider
Mandag - Fredag fra 08:00 til 16:00